Lars Løkke til landbruget: Meld jer mere ind i klimakampen
OMSTILLING: Mens statsministeren på Landbrug & Fødevarers årlige stormøde understregede behovet for en grøn omstilling, så tog miljø- og fødevareministeren sig af landbrugets nylige kritik af Venstre.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørModbevis dem, der gør jer til problemet. Vis, at I er en del af løsningen. At også I er utålmodige på klodens vegne. På børnenes vegne. På fremtidens vegne.
Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister
Mellem rigtige venner så er der ikke noget erhverv i Danmark, som kan få alt, hvad de ønsker. Der er heller ikke noget erhverv i Danmark, der har fået lige så meget, som jeres har, under denne her regering.
Jakob Ellemann-Jensen (V)
Miljø- og fødevareminister
Grøn omstilling er blevet til et grundvilkår for dansk landbrug. Omfavn den!
Budskabet var klart fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han i Herning Kongrescenter deltog i Landbrug & Fødevarers årlige delegeretmøde.
“Det her grundkrav om den grønne omstilling er ikke noget, der går væk, tværtimod. Og industrier, der ikke spiller ind i klimakampen, de ender med at spille sig selv ud af banen,” sagde statsministeren og tilføjede lige efter: